Har du hørt om sprængning? Hvis du har, så er det ikke mærkeligt, da det er en metode, som har vundet frem over det sidste årti, fordi den tilbyder præcision og effektivitet på næsten en hvilken som helst skala.
Har du ikke hørt om sprængning, gennemgår vi her, hvad der er.
Sprængning er præcision frem for eksplosion!
Når man taler om en ting som sprængning, er det let at forestille sig, at man lægger en håndfuld dynamitstænger, og lader et kæmpe brag tage sig af at bortsprænge de uønskede elementer, som skal fjernes.
Men sprængning er ikke en Hollywood-ting, men snarere et stort stykke præcisionsarbejde. Hvad end man f.eks. skal nedlægge en silo, destruere en havnekran, sprænge store jernarmerede betonblokke i forbindelse med byggeri eller blot fjerne en bambusbusk fra haven, handler det om den rette sprængladning. Mængden af sprængstof udregnes nøje til den enkelte opgave, til hvilken et sprængningsfirma står for at håndtere forløbet.
Når man har udregnet den mængde sprængstof, som skal bruges til opgaven, starter afdækningen. Skal man nedlægge en stor silo, kan man naturligvis ikke inddæmme sprængningen, men skaber en tilpas sikkerhedsafstand. Den sørger for, at den store silo kan falde som udregnet, ligesom den sørger for, at der ikke risikere at flyve løsdele ud og ramme det publikum, som typisk møder op, når det annonceres, en stor silo skal fjernes.
På den mindre skala – som ved f.eks. sprængninger i privatboliger – laves der også en sikkerhedsafstand. Men man dækker typisk også det område, hvor der skal ske en eksplosion, med tunge tæpper af typisk bly. Det forhindrer, at der flyver fragmenter ud. Ligesom det bevirker, at sprængningen indkapsles, hvilket gør oprydningen lettere efterfølgende.
Sprængning er smart, da det minimerer behovet for mandskab i forbindelse med nedbrydning, hvilket gør det billigere og mere effektivt. Dette fordi det er dyrt at afsætte mandskab tidsmæssigt – særligt hvis de skal nedbryde et genstridigt element med brug af tunge maskiner.