Der findes ikke noget bedre kæledyr end en hund. Lige siden de første hulemennesker begyndte at fodre de mindst farligt udseende ulve har hunden været en tro følgesvend for mennesket. Derfor er det altid en glædelig situation at stå i, når man har besluttet sig for selv at købe hund.
Der er dog en række ting, det er godt at vide, før man sætter sig pas på en bestemt race. Læs med her og få et par tips til, hvad du skal have øje før du vælger, hvem det nye familiemedlem skal være.
Vælg en race der passer til din hverdag
Hunde kommer i mange forskellige størrelser og med mange forskellige egenskaber. Nogle er ideelle som vagthunde, andre er perfekte til at hygge med i sofaen. Hvis man bor på landet, kan det være hyggeligt at have en hund, der kan løbe rundt uden for på de åbne vidder, når man går ture i naturen eller også hvis man bare går og ordner have.
Her kunne en fårehund være et godt bud. Det er en hund, der kræver meget motion, og som derfor ikke ville trives lige så godt i byen som på landet. Bor man i byen, er det mere oplagt at finde en mindre race, der ikke kræver så meget motion, og som trives med at ligge og hygge i lejligheden det meste at dagen.
Læs op din nye vens behov
Når man først har sat sig fast på, hvilken slags hund man vil have, kan man gå mere i dybden med, hvad præcis denne race har af behov, og hvad man kan gøre for at give den så godt et liv som muligt. Det kan være alt fra information om, hvor meget motion hunden gerne skal have til spørgsmål som, “må hunde få griseben?”
Der er ikke noget spørgsmål der er for trivielt, når det kommer til sit nye kæledyrs trivsel, og det kan være rart at have på plads, før man får det med hjem. På den måde kan fokusere mere på glæden ved sin nye ven og på at opdrage den på den bedst mulige måde.
Hundetræning er nemlig ikke nogen let sag. Man skal være forberedt på at bruge mange timer på at opdrage sin hund. Især hvis man får den fra den er helt lille.
Hundehvalpe er energiske og glade væsener, og det kan give stor glæde i hverdagen at have i sit liv, men det kan også være en kilde til stres, hvis man ikke er forberedt på at sætte tid af til at opdrage dem. Det er dog intet problem, hvis man har sat sig godt ind i hundens behov, og hvordan man bedst opdrager den til at være den trofaste følgesvend, man ønsker sig.