Hvor tit et hus bør males, afhænger af flere ting. Hvilke materialer er huset bygget af, blev der brugt maling af høj kvalitet sidste gang og hvor mange nedbrydende faktorer er huset udsat for? Få svar på dine spørgsmål her.
Først og fremmest skal det understreges, at det godt kan betale sig at investere sin tid og penge i vedligeholdelse af boligen. Det er langt billigere at vedligeholde træ- og murværket fremfor at reparere skaderne, når først fugten er trængt ind. Derfor skal du hellere male huset en gang for meget end en gang for lidt. Så kan du også nyde det friske udtryk, et nymalet hus har. Hvis du er i tvivl, om dit hus trænger til at blive malet, kan du altid kontakte din lokale maler i Odense og få det vurderet.
Som tommelfingerregel skal dit hus males hvert femte til syvende år, men vejr og andre nedbrydende faktorer spiller ind på dette. Hvis det fx drejer sig om dit sommerhus på i første række på vestkysten, vil det blive udsat for vind og sandblæsning, hvorfor det sandsynligvis skal males oftere. Samtidigt kan malingen på byhuse med meget forurening også blive nedbrudt hurtigere.
Uanset, hvor ofte du maler dit hus, skal du være opmærksom på dine vinduer. Hvis du har trævinduer, bør de efterses en gang om året. Hvis malingen er brudt, er der risiko for at fugt kan trænge ind i vinduerne og ødelægge dem.
Sørg for at vælge maling af høj kvalitet, så du får så mange år ud af malingen som muligt. Samtidigt giver det typisk en flottere finish, så du også kan nyde synet af dit malerarbejde. Du kan altid få hjælp hos din malermester, hvis du er i tvivl om, hvilken type maling du bør købe.
Når du har malet dit hus udvendigt, kan det være, at du også får lyst til at friske det op indvendigt. Den perfekte måde at give dine køkkenskuffer nyt liv er med en sprøjtemaling. Sprøjtemaling eller sprøjtelakering giver et perfekt resultat og er samtidigt mere effektivt en maling med pensel.