Sådan finder du den rette farve til dit hjem

Vil du gerne have mere farve ind i dit hjem, men er du i tvivl om, hvilken farve, der passer bedst ind? Farver sætter stemningen for et rum og understreger hjemmets træk – og det er derfor vigtigt at finde den helt rigtige farve. Vi guider dig til den perfekte farve til hvert enkelt rum.

Grøn

Grøn er en beroligende, afstressende og motiverende farve, og den er generelt behagelig at kigge på. Den kan virke healende og afspejler sundhed og vækst. Den grønne farve egner sig derfor godt til de rum, hvor du gerne vil slappe af og hygge dig, uden at stemningen bliver for kedelig. Grøn egner sig derfor godt til køkkenet, men er også et godt valg til soveværelset.

Orange

Orange er en glad farve, som er kendt for at stimulere appetitten og social aktivitet. Den kan også frembringe tanker om f.eks. en solnedgang eller et varmt bål – og det er derfor en farve, der får folk til at føle sig velkommen. Orange egner sig derfor især til køkkenet og spisestuen, hvor man som oftest får gæster i hjemmet.

Blå

Blå er kendt for at være afslappende og afstressende – og når farven dominerer i et lokale, vil folk falde til ro. Det er bl.a. på grund af farvens associationer med bl.a. havet om himlen. Blå egner sig derfor godt til badeværelset eller soveværelset, hvor vi ofte ønsker en stemning af fred og ro og mulighed for afslapning efter en lang dag.

Gul

Gul er den optimistiske og positive farve, som for de fleste minder om sol, forår og sommer. Det er også en varm, opløftende og stimulerende farve, der efter sigende skulle give en skarpere hukommelse og koncentration. Gul egner sig derfor især godt til kontoret/arbejdsværelset, da den skaber et rum til fordybelse, kreativitet og produktivitet.

Rød

Rød er en opmærksomhedsskabende og aktiverende farve – og den skaber derfor det modsatte af et afslappende rum. Rød egner sig derfor ikke til rum, der er beregnet til afslapning som f.eks. soveværelset. Den kan dog bruges som kontrast i f.eks. stuen, køkkenet eller lignende for at skabe lidt kontrast til den ellers minimalistiske indretning.

Lyserød og lilla

Lyserøde og lilla nuancer forbindes ofte med noget feminint. Lyserød er generelt mindre aktiverende end rød og kan virke afslappende og beroligende på mange mennesker. Lilla er også en beroligende farver, som nærmest er spirituel. Lyserød og lilla egner sig til pigeværelset, men også til soveværelset, hvor en sart lyserød eller en dyb lilla kan give en romantisk stemning.

Jordfarver

Jordfarver minder os generelt om ting som træ, læder, chokolade og kaffe, og det er derfor en farve, der associeres med fritid og hygge. De naturlige jordfarver skaber ro, og det er derfor et godt valg til de rum, hvor stemningen skal være afslappende og hyggelig. Brunlige og beige nuancer egner sig derfor særligt godt til soveværelset, hvor vi falder til ro, men også til stuen, hvor vi inviterer gæster ind til snak og hygge.

Er du blevet klogere på, hvilke farver, du bør inddrage i dit hjem? Kontakt dette malerfirma og få hjælp til at inddrage farverne på den bedste måde.

Skriv en kommentar